| Chapter 23 |
1 | Så tog Job til Orde og svarede:
|
2 | "Også i Dag er der Trods i min Klage, tungt ligger hans Hånd på mit Suk!
|
3 | Ak, vidste jeg Vej til at finde ham, kunde jeg nå hans Trone!
|
4 | Da vilde jeg udrede Sagen for ham og fylde min Mund med Beviser,
|
5 | vide, hvad Svar han gav mig, skønne, hvad han sagde til mig!
|
6 | Mon han da satte sin Almagt imod mig? Nej, visselig agted han på mig;
|
7 | da gik en oprigtig i Rette med ham, og jeg bjærged for evigt min Ret.
|
8 | Men går jeg mod Øst, da er han der ikke, mod Vest, jeg mærker ej til ham;
|
9 | jeg søger i Nord og ser ham ikke, drejer mod Syd og øjner ham ej.
|
10 | Thi han kender min Vej og min Vandel, som Guld går jeg frem af hans Prøve.
|
11 | Min Fod har holdt fast ved hans Spor, hans Vej har jeg fulgt, veg ikke derfra,
|
12 | fra hans Læbers Bud er jeg ikke veget, hans Ord har jeg gemt i mit Bryst.
|
13 | Men han gjorde sit Valg, hvem hindrer ham Han udfører, hvad hans Sjæl attrår.
|
14 | Thi han fuldbyrder, hvad han bestemte, og af sligt har han meget for.
|
15 | Derfor forfærdes jeg for ham og gruer ved Tanken om ham.
|
16 | Ja, Gud har nedbrudt mit Mod, forfærdet mig har den Almægtige;
|
17 | thi jeg går til i Mørket, mit Åsyn dækkes af Mulm.
|