| Chapter 17 |
1 | HERRE, hør en retfærdig Sag, lyt til min Klage lån Øre til Bøn fra svigløse Læber!
|
2 | Fra dig skal min Ret udgå, thi hvad ret er, ser dine Øjne.
|
3 | Prøv mit Hjerte, se efter om Natten, ransag mig, du finder ej Svig hos mig.
|
4 | Ej synded min Mund, hvad end Mennesker gjorde; ved dine Læbers Ord vogted jeg mig for Voldsmænds Veje;
|
5 | mine Skridt har holdt dine Spor, jeg vaklede ej på min Gang.
|
6 | Jeg råber til dig, thi du svarer mig, Gud, bøj Øret til mig, hør på mit Ord!
|
7 | Vis, dig underfuldt nådig, du Frelser for dem, der tyr til din højre for Fjender!
|
8 | Vogt mig som Øjestenen, skjul mig i dine Vingers Skygge
|
9 | for gudløse, der øver Vold imod mig, glubske Fjender, som omringer mig;
|
10 | de har lukket deres Hjerte med Fedt, deres Mund fører Hovmodstale.
|
11 | De omringer os, overalt hvor vi går, de sigter på at slå os til Jorden.
|
12 | De er som den rovgridske Løve, den unge Løve, der ligger på Lur.
|
13 | Rejs dig, HERRE, træd ham i Møde, kast ham til Jorden, fri med dit Sværd min Sjæl fra den gudløses Vold,
|
14 | fra Mændene, HERRE, med din Hånd, fra dødelige Mænd - lad dem få deres Del i levende Live! Fyld deres Bug med dit Forråd af Vrede, lad Børnene mættes dermed og efterlade deres Børn, hvad de levner!
|
15 | Men jeg skal i Retfærd skue dit Åsyn, mættes ved din Skikkelse, når jeg vågner.
|