| Chapter 31 |
1 | Kong Lemuel af Massas Ord; som hans Moder tugtede ham med.
|
2 | Hvad, Lemuel, min Søn, min førstefødte, hvad skal jeg sige dig, hvad, mit Moderlivs Søn, hvad, mine Løfters Søn?
|
3 | Giv ikke din Kraft til Kvinder, din Kærlighed til dem, der ødelægger Konger.
|
4 | Det klæder ej Konger, Lemuel, det klæder ej Konger at drikke Vin eller Fyrster at kræve stærke Drikke,
|
5 | at de ikke skal drikke og glemme Vedtægt og bøje Retten for alle arme.
|
6 | Giv den segnende stærke Drikke, og giv den mismodige Vin;
|
7 | lad ham drikke og glemme sin Fattigdom, ej mer ihukomme sin Møje.
|
8 | Luk Munden op for den stumme, for alle lidendes Sag;
|
9 | luk Munden op og døm retfærdigt, skaf den arme og fattige Ret!
|
10 | Hvo finder en duelig Hustru? Hendes Værd står langt over Perlers.
|
11 | Hendes Husbonds Hjerte stoler på hende, på Vinding skorter det ikke.
|
12 | Hun gør ham godt og intet ondt alle sine Levedage.
|
13 | Hun sørger for Uld og Hør, hun bruger sine Hænder med Lyst.
|
14 | Hun er som en Købmands Skibe, sin Føde henter hun langvejs fra.
|
15 | Endnu før Dag står hun op og giver Huset Mad, sine Piger deres tilmålte Del.
|
16 | Hun tænker på en Mark og får den, hun planter en Vingård, for hvad hun har tjent.
|
17 | Hun bælter sin Hofte med Kraft, lægger Styrke i sine Arme.
|
18 | Hun skønner, hendes Husholdning lykkes, hendes Lampe går ikke ud om Natten.
|
19 | Hun rækker sine Hænder mod Rokken, Fingrene tager om Tenen.
|
20 | Hun rækker sin Hånd til den arme, rækker Armene ud til den fattige.
|
21 | Af Sne har hun intet at frygte for sit Hus, thi hele hendes Hus er klædt i Skarlagen.
|
22 | Tæpper laver hun sig, hun er klædt i Byssus og Purpur.
|
23 | Hendes Husbond er kendt i Portene, når han sidder blandt Landets Ældste.
|
24 | Hun væver Linned til Salg og sælger Bælter til Kræmmeren.
|
25 | Klædt i Styrke og Hæder går hun Morgendagen i Møde med Smil.
|
26 | Hun åbner Munden med Visdom, med mild Vejledning på Tungen.
|
27 | Hun våger over Husets Gænge og spiser ej Ladheds Brød.
|
28 | Hendes Sønner står frem og giver hende Pris, hendes Husbond synger hendes Lov:
|
29 | "Mange duelige Kvinder findes, men du står over dem alle!"
|
30 | Ynde er Svig og Skønhed Skin; en Kvinde, som frygter HERREN, skal roses.
|
31 | Lad hende få sine Hænders Frugt, hendes Gerninger synger hendes Lov i Portene.
|